Alexandra´s sang på CD. 

HYLDEST TIL PRINSESSE ALEXANDRA.

Sønderjysk komponist indspiller cd.

Organist og komponist Bente Ibenfeldt fra Christiansfeld har  indspillet en CD sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester.

Maxi-cd,ens titel er: ” A SONG FOR ALEXANDRA”. Bente Ibenfeldt har komponeret 4 smukke melodier i den romantiske genre, hvoraf titelmelodien er en hyldest til Prinsesse Alexandra, gift med Prins Joachim. Den åbenlyse forelskelse og kærlighed mellem de to unge inspirerede komponisten.

Den 27. august 1999 mødte Hans Nielsen fra Focus Recording i København op med sit mobilstudie i Musikhuset, Sønderborg, hvor optagelsen fandt sted.

Symfoniorkestret blev dirigeret af Morten Ryelund Sørensen, der er uddannet violinist på Det Kongelige Musikkonservatorium i København og senere har studeret direktion i Skt. Pedersborg.

Bo Fuglsang fra Sønderjyllands Symfoniorkester  er solotrompetist på 2 af numrene: ”” A Song for Alexandra” og ”Song for Pelle”. Bente Ibenfeldt er pianosolist på ”Romance for a Prince”, og  ”Ballade pour Camilla”.  http://www.sdjsymfoni.dk

Rytmegruppen består af den kendte bassist og jazzmusiker Mads Vinding, guitaristen Per Kamp og den svenske janitshar Roger Berg, samt komponisten selv på flygel og keabord.

  Flemming Neergaard, Sønderborg, har arrangeret alle melodierne til symfoniorkester.

Kompositionen ”A Song for Alexandra” blev uropført nov.1996  ved en koncert i Sønderjyllandshallen med den berømte tyske toporganist Franz Lambert. www.franzlambert.de

Her var komponisten gæstesolist og sad selv ved orglet, trompetisten Per Nielsen spillede solostemmen.

Den 14. maj 1998 blev melodien spillet ved en forårskoncert på Frederiksberg Rådhus af Sjællandske Livregiments Musikkorps, dirigeret af Ib Jespersen, arrangeret af Knud Graugaard. Solotrompetist var her Per Hyttel.

Den officielle udgivelse af cd.en fandt sted d. 2. nov. 1999 på Sdr. Hostrup Kro ved Aabenraa.

Samme sted to år før, spillede organisten for Prinsesse Alexandra til et middagsselskab.

 

JydskeVestkysten d. 12 maj 1998 

Sønderjyske toner i hovedstaden

af Bodil Sørensen

 

Sønderjyske toner vil lyde, når der torsdag er koncert i Frederiksberg Rådhushal, arrangeret af IMMS – International Military Music Society. Under ledelse af Ib N. Jespersen opfører Per Hyttel, solotrompetist i Sjællandske Livregiments Musikkorps, A Song For Alexandra, skrevet af komponisten og organisten Bente Ibenfeldt, Christiansfeld.

 

-Jeg blev så rørt over deres forelskede blikke, da prins Joachim og Alexandra blev forlovet, at det inspirerede mig til at komponere melodien, der er en hyldest til prinsessen, siger Bente Ibenfeldt om
værkets tilblivelse. Det blev uropført af hende selv og trompetisten fra Sønderjyllands Symfoniorkester ved en koncert i Sønderjylland i 1996. Når det nu lyder i hovedstaden, er det første gang, melodien spilles øst for Storebælt.

 

Bente Ibenfeldt har netop i Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld fået opført et andet værk,

Christiansfeld Vise – en hyldest til hendes hjemby – af Slesvigske Fodregiments Musikkorps, hvis

tidligere musikdirigent, Knud Graugaard, i øvrigt har arrangeret A Song For Alexandra for militærorkester.

 

 

JydskeVestkysten    d. 13 maj 1998.

 

Alexandras melodi spilles igen.

 

         Den lokale organist og komponist Bente Ibenfeldt kommer i fint selskab ved en koncert i morgen aften på Frederiksberg Rådhus. Hendes komposition ”A Song for Alexandra” skal spilles ved koncerten, der arrangeres af International Military Music Society.

 Det er solo-trompetisten Per Hyttel fra Sjællandske Fodregiments Musikkorps under  ledelse af dirigent Ib. N. Jespersen, der får lejlighed til at spille Bente Ibenfeldts melodi for tilhørerne.

     Ved selve koncerten bliver der lejlighed til at høre, hvad der netop nu rører sig i dansk militærmusik, og programmet vil blive en blanding af klassiske numre, folkemelodier og militærmusik.

    Den første gang, Bente Ibenfeldt fik sin melodi spillet, var i 1996, da den tyske toporganist Franz Lambert gav en koncert i Sønderjyllandshallen i Aabenraa. Dengang spillede Bente Ibenfeldt sammen med solo-trompetist Per Nielsen fra Sønderjyllands Symfoniorkester.    
                                                                                                       
Sø-

 

JydskeVestkysten  d. 10.12.2000

af J. Mose Madsen

 

Sønderjysk musik uropføres i Helsingør.

BOVLUND. Ved Rotarys julekoncert i Helsingør Domkirke uropføres ”Jesus, lysets barn”, som

digterpræsten Sten Kaalø har skrevet til musik af Christiansfeldkomponisten Bente Ibenfeldt.

Den nye julesalme kommer også på en cd i en såvel dansk som tysksproget version indsunget

af sopranen Tinebeth Hartkopf, der ved orglet i Løgumkloster Kirke blev akkompagneret af

Svend Ingvart Mikkelsen.

Gamle venner

I Helsingør synges salmen af Ove Mynderup fra Det Kgl. Operakor, som ledsages af Helsingør Byorkester. For det musikalske arrangement står Slesvigske Fodregiments tidligere dirigent

Knud Graugaard.

Han er en god ven af Helsingør Byorkesters dirigent, Ib Nygaard Jespersen, og det er anledningen

til, at værket får urpremiere derovre.

- Det er flere år siden, jeg op mod jul fik inspiration til melodien, og jeg er glad for, at Sten Kaalø har ladet sig inspirere til at skrive teksten, siger Bente Ibenfeldt.

De har tidligere samarbejdet, da Bente Ibenfeldt skrev en melodi til indvielsen af friluftsscenen i Bovlund.

Jesus, lysets barn

BOVLUND: Digterpræsten Sten Kaalø har skrevet denne tekst til Christiansfeldkomponisten Bente Ibenfeldts melodi: Klik venligt her!

 

 

 JydskeVestkysten  d. 16.12.2000 - KULTUR

af Bodil Sørensen

 

Sønderjysk salme uropføres

 

Christiansfeld-organisten Bente Ibenfeldt, som har skabt sig et navn som komponist, er atter koncertaktuel.

Søndag er hun repræsenteret med hele to værker, heraf en uropførelse, ved en Rotary-julekoncert i Helsingør Sct. Mariæ Kirke med blandt andre Helsingør Byorkester, kirkens pigekor og domorganist Bo Grønbech.

Bente Ibenfeldts første værk på programmet er hendes allerede landskendte ”A Song for Alexandra”, tilegnet Schackenborg-prinsessen.

Melodien kommer i øvrigt med på en cd, som Helsingør-orkestret udgiver i anledning af sit 70 års jubilæum næste år.

Uropførelsen er en julesalme, som Bente Ibenfeldt kalder ”Jesus Child is Born”, og som har tekst af den sønderjyske digterpræst Sten Kaalø, hvis danske tekst lyder ”Jesus, lysets barn”.

Salmen synges ved koncerten af Ove Mynderup, Det Kongelige Operakor, og Bente Ibenfeldt overværer selv uropførelsen. Begge værker er arrangeret

for brassband af tidligere musikdirigent ved Slesvigske Fodregiments Musikkorps Knud Graugaard, som er ven af Helsingør Byorkesters leder, Ib Jespersen, hvorved opførelserne er kommet i stand.

Bo

 

HELSINGØR BYORKESTER 70 ÅR

Det begyndte i 1931, da nogle regiments musikere fra garnisonen på Kronborg dannede et blæseorkester, som nu gennem 70 år under ovenstående, nu harværet en vigtig del af Helsingør og oplands musikliv. Også udlandet har dog haft glæde af orkestret, som har besøgt Sverige, San Remo i Italien, Prag og forskellige steder i Tyskland. I år gennemførtes en tur til Sønderjylland og Flensburg.

De 70 år blev markeret med en fødselsdags koncert lørdag den 6.oktober i Borupgårdteatret i Snekkersten under ledelse af Ib Jespersen, som har været orkestrets dirigent og instruktør siden 1999. Som solist medvirkede Kgl.Solotrompetist Ketil Christensen, og som en fornøjelig konferencier hørte vi Klaus Gjede, tidligere DR-medarbejder, nu direktør for Børnehjælpsdagen, som formåede at præsentere programmet på vers! I 1.del hørte vi bl.a Fanfare for a New Age (Goff Richards), Manhattan Tower Overture(Gordon Jenkins) og Forelsket i København (Fabricius-Bjerre). Ketil Christensen (KC) var solist i Some Where fra Bernsteins "West Side Story" og Demelza af Hugh Nash. Orkestrets egen Lars Hastrup spillede på trombone Erroll Garners Misty. Af særlig interesse for marchvenner var Bente Ibenfeldts Gråsten March, som på opfordring er skrevet til Gråsten Gardens jubilæum år 2000 og arrangeret af Knud Graugaard. Komponisten overværede koncerten og fik fortjent bifald for sin komposition, der også blev spillet som ekstra nummer. I 2.del fik vi bl.a. Swinging af Glenn Miller, et arrangement af Hans-Egon Hausser, Shalom Alechem (Johan Nijs) og Hootenanny af Harold Walters, hvis Trumpets Wild blev spillet af KG og tre medlemmer af orkestret. KC havde selv forinden spillet Evert Taubes "Så skimrande var aldrig havet". Der blev spillet flot og professionelt af dette byens ældste amatørorkester, og vel fortjent bifald bagefter. I anledning af den runde dag har orkestret udgivet en cd med den enkle titel "70 års fødselsdag 1931-2001" (HBCD2001).

Orkestret som er et brass band på 32 musikere, spiller på cd`en: Fanfare for a new Age (Goff Richards) King`s Glory, March (Harm Evers) La Storia (Jacob de Haan) A Song for Alexandra (Bente Ibenfeldt, arr.Knud Graugaard, solist: Stina Scheel) When You`re Smiling (Fisher) Ross Roy (Jacob de Haan) Thank You for the Music (ABBA) Seventy Six Trombones (Willson) One Moment in Time (Hammond & Bettis, solist: Kjeld Schmidt) Y.M.C.A (J.Morali) A Salzburg Impression (Mozart/Stratford) Italia, March (Sam Rydberg, arr.B. Jarl). Den koster 80,-kr +porto og kan bestilles hos HBs formand: Anne-Lise Persson

e-mail: Anne-Lise.Persson@get2net.dk

Svend Olsen
IMMS